52-årig mand fundet død i have: 'Mistænkeligt dødsfald' mener politiet

Nils Würtzenfeld

407 uger siden

|

03/03/2017
112
Torsdag aften blev en død mand fundet i en have i Skagen. Politiet efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 52-årig mand blev torsdag aften klokken 19.30 fundet død i en have på Mjølnersvej i Skagen.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær til tv2nord.dk.

Nordjyllands Politi blev gjort opmærksom på dødsfaldet efter et opkald fra en borger.

- Vi betragter dødsfaldet som mistænkeligt og efterforsker det også som sådan, fortæller Michael Elkjær til TV2 Nord.

Han ønsker dog ikke komme ind på, om der er blodspor eller læsioner på afdøde. En obduktion fredag formiddag skal fastslå dødsårsagen.

- Vi kender ikke dødsårsagen, og den får vi først klarlagt i løbet af i dag, lyder det fra vagtchefen.

For at sikre sig at ingen kommer ind på gerningsstedet, mens efterforskningen står på, er haven lige nu under bevogtning af blandt andet Hjemmeværnet.