36-årig østjysk mand skulle hæve penge og satte bilen i tomgang: Da han kiggede sig over skulderen, fik han travlt

Emil Ryttergaard

358 uger siden

|

10/02/2018
112
Manden fik meget travlt, da hun stod foran hæveautomaten. Foto: Shutterstock
Manden fik meget travlt, da hun stod foran hæveautomaten. Foto: Shutterstock
En 36-årig mand var i den grad uheldig, da han skulle hæve kontanter i den lokale hæveautomat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle mennesker sværger bare til kontanter og kan bedst lide at have et par sedler i pungen for at holde styr på økonomien på den gammeldags facon. 

Men løber man tør for de omsættelige pengesedler, så er det hamrende irriterende, og så kræver det altså en tur i bankens hæveautomat. 

Og det var da også noget, der skulle klares i en fart, da der manglede et par sedler i en 36-årig østjysk mands pung omkring midnat natten til lørdag, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.  

Derfor stoppede den 36-årig ved den lokale hæveautomat på Gammel Stillingvej i den lille by Harlev, tæt på Aarhus, og lod bilen stå i tomgang med håndbremsen trukket, da han lige skulle sætte kortet i maskinen og hæve et par sedler.

Men da han stod foran maskinens skærm og skulle vælge beløbet, han ville hæve, kiggede han sig over skulderen og så at hans bil var begyndt at trille.

 

Den 36-årige mand tog derfor benene på nakken, og skyndte sig ind i bilen, hvor han opdagede, at håndbremsen var slækket.

Da manden havde fået styr på bilen igen og efter kort tid vendte tilbage til hæveautomaten, var hans kort samt det pengebeløb, han skulle hæve, forsvundet fra automaten. 

- Han fik stjålet et pengebeløb og sit kort, og nu må efterforskningen afdække via videoovervågningen, hvad der reelt er foregået i sagen. Men vi kan på stående fod ikke oplyse mere i sagen, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til dagens.dk 

Frisør farver kvindes hår med Nutella: Da hun ser resultatet, tror hun ikke sine egne øjne