20-årig stjal køretøj og forsøgte at ramme flere fodgængere

Nils Würtzenfeld

392 uger siden

|

12/06/2017
112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
En 20-årig mand skabte søndag skræk og rædsel, da han på en ATV forsøgte at køre flere personer ned i Hundested.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 20-årig mand fra Hundested befinder sig mandag eftermiddag i grundlovsforhør i Retten i Hillerød, efter han søndag var til fare for flere borgere i Hundested. Det skriver SN.dk.

Den 20-årige havde stjålet en ATV (en firehjulet motorcykler til terrængående kørsel, red.), som han søndag eftermiddag kørte på ad Ll. Karlsmindevej i Hundested.

Pludselig forsøgte han angiveligt at køre fire personer ned, som gik på fortovet, og efterfølgende skulle den 20-årige have truet de fire personer.

Der blev efterfølgende ringet til politiet, der sendte flere patruljer til stedet.

Ifølge Nordsjællands Politi kunne man klokken 19.30 anholde den 20-årige mand

Han blev taget med på stationen og sigtet for farefuld kørsel, brugstyveri af ATV, trusler og kørsel uden førerret.

Læs også: Drabeligt overfald i Holbæk: Blodspor førte politiet til 82-årigs lejlighed