18-årig kvinde voldtaget i nat: Nu efterlyses gerningsmanden

Nils Würtzenfeld

377 uger siden

|

01/10/2017
112
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Politiet efterlyser nu den gerningsmand, der natten til søndag voldtog en 18-årig kvinde efter en bytur.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 18-årig kvinde blev natten til søndag udsat for voldtægt i Frederikshavn.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor man samtidig efterlyser gerningsmanden.

Den unge kvinde var på vej hjem fra baren 2 Trin Op i Søndergade, da hun klokken 02.17 ved et grønt område beliggende mellem Læsøgade og Rådhus Allé blev antastet af en fremmed mand, der efterfølgende voldtog hende.

Efter forbrydelsen løb gerningsmanden bort i ukendt retning.

Nu efterlyser Nordjyllands Politi voldtægtsmanden, der beskrives som:

  • Mand
  • 20-35 år
  • Almindelig af bygning
  • 169 centimeter høj
  • Iført en mørk/mørkeblå/mørkegrøn sweatshirt, cowboybukser med bælte
  • Mørkt hår, kortklippet i siderne og længere på toppen, som var redt til den ene side

Nordjyllands politi søger eventuelle vidner i sagen og kan træffes på telefon 114.

Læs også: 32-årig mand anholdt for tre forskellige voldtægter på midaldrende kvinder