12-årig pige chatter over webcam, da moderen pludselig hører de helt forkerte ord

Nils Würtzenfeld

383 uger siden

|

16/08/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kun 12-årig pige blev tirsdag offer for en blufærdighedskrænkelse over Skype.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 12-årig pige fra Helsingør blev tirsdag udsat for en både ubehagelig og krænkende oplevelse, da hun chattede over Skype.

Pigen befandt sig i sit hjem, da hun over Skype blev kontaktet af en anden bruger med et pigenavn. Det skriver SN.dk.

De to chattede sammen, da den ukendte bruger pludselig bad den 12-årige pige om at tage sin bluse af og vise det over webcam.

Heldigvis befandt den 12-årige piges mor sig i nærheden, og da hun hørte den upassende forespørgsel, brød hun straks ind.

Efterfølgende meldte moderen episoden til politiet.

Nordsjællands Politi må man desværre erkende, at denne type blufærdighedskrænkelse over nettet kan være svære at nå til bunds i.

Det skyldes, at sager hvor man kun har en IP-adresse at gå efter, som regel er rigtig svære at efterforske.

- Når der er tale om et enkeltstående tilfælde, vil vurderingen formentlig blive, at vi ikke har ressourcer til at efterforske det, lyder det fra Politikommissær ved Nordsjællands Politi, Henrik Sejer, til SN.dk.

Han har dog en klart opfordring til forældre:

- Jeg vil dog komme med en opfordring til alle forældre om at være opmærksom på deres børns færden på nettet, så vi kan forebygge den her slags episoder, siger Henrik Sejer til SN.dk

Læs også: Kender du disse mænd? Politiet beder om hjælp efter flere drabsforsøg